Petit by Sofie Schnoor AW14

LEGO filmen – Et klodset eventyr

legocakes.jpg

I lørdags var jeg inviteret til verdenspremieren på den nye Lego-film. Jeg tog Folke under armen og drog mod Imperial, hvor vi blev mødt af hovedpersonen i filmen – Emmet – som stod og hilste på alle de børn, der kom ind. Der var lækre kager, som lignede legoklodser, og Folke var selvsagt i himlen!

3D-Filmen var en succes, og vi grinte sammen med resten af salen utallige gange undervejs! I filmen følger man Emmet, som er helt almindelig og egentlig ret ensom. En dag finder han modstykket og bliver erklæret den udvalgte, som skal redde alle Legoverdenerne. Det er en utrolig sød historie om, at alle kan noget særligt, hvis bare de tør tro på sig selv. Lige i Folkes (og helt sikkert de fleste andres) ånd.

Udover at historien er så fin, så er filmen utroligt flot lavet, og eftersom Folke jo nærmest ikke leger med andet end Lego, så var det fantastisk at se filmen som inspiration til hans kommende fantasi-lege med den efterhånden store Legosamling.

Jeg har også måtte forklare ham, at ikke alle biografforestillinger er som denne. Det var et stort tagselvbord af kage, mad, sodavand og popcorn, og klapsalver og piften, da filmen blev præsenteret af selveste Jakob Stegelmann fra Troldspejlet. Folke syntes, det var en stor oplevelse og hans gentagne kommentar til arrangementerne i sidste uge var: “er det hele virkelig gratis?” …. “Helt gratis? Det hele?”

Legofilmen

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Petit by Sofie Schnoor AW14