Rejseklar med børnekuffert

Sommerferie og skønlitteratur

Ahh endelig er der tid til at læse andet end fagbøger. Det er virkelig rart helt selv at kunne bestemme, hvad der skal læses. Sjovt nok går det også 20 gange hurtigere 😉

Vi har hyppige besøg på biblioteket for tiden, for vi låner nemlig både til mig og en masse forskelligt til børnene. Jeg har selv lige slugt “Svalens graf” af Sissel-Jo Gazan. Jeg har også læst hendes første bog “Dinosaurens fjer” og begge er virkelig gode, hvis man er til krimier. Nu er jeg så i gang med “Giganternes fald” af Ken Follet, som er en kæmpe mursten, men så varer den heldigvis længe. Jeg er stor fan af hans historiske romaner.

 photo foto1_zps8058f2d1.jpg

Men egentlig var det børnebøgerne jeg lige ville anbefale jer. Vi har lige nu fem bøger med hjemme fra biblio, og der er helt klart to favoritter, som børnene simpelthen hyler af grin over. Derfor synes jeg lige, at I skulle have dem anbefalet. Det er nemlig vildt fedt at kunne læse for dem på ferien, når de lige trænger til en pause fra poolen osv. Så hvis I står og skal af sted, kan I jo låne dem med.

Det er en serie af bøger, som hedder Kalle og Palle, der handler om to drenge, som har en utrolig sjov tilgang til livet. Favoritten af de to, vi har lånt, er helt klart bogen om de sære opfindelser, som er er fyldt med de skønneste illustrationer og de vildeste opfindelser man kan forestille sig. Tænk en fantasi forfatterne må have for at skrive de her ting. Den er virkelig genial, og jeg håber vi kan låne den igen, når vi skal på ferie.

Hvilke bøger er jeres yndlings?
 photo foto2_zps32c5a4b3.jpg

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rejseklar med børnekuffert