Madsby legepark

Hele familien på sommerferie

sommerferie
Som nogen måske har bemærket, så har der ikke været så meget som et kny fra mig omkring modeugen i denne omgang. Og det er bestemt ikke fordi, jeg har boycuttet den helt – for jeg kan faktisk godt lide hele det hurlumhej, der finder sted i den uge. Jeg valgte blot at prioritere sommerferie med hele familien i Spanien.

Jeg ved egentlig ikke, hvad I bedst kan lide at læse om herinde? Oprindeligt skulle bloggen jo egentlig mest handle om børnetøj og -mode, men der har sneget sig en masse andet ind, blandt andet fordi jeg syntes, der gik for meget “køb-køb-køb” i den, men også fordi jeg gerne vil kunne se tilbage på vores liv med børnene og huske gennem billeder og ord. Men jeg tænker også, at det for jer læsere er rart, det det hele ikke kører i samme rille, eller hvad? Hvad kan I egentlig bedst lide ved bloggen? Alle udsalgstippene, de mere personlige indlæg, eller en god blanding af det hele?

Nå, det skulle jo handle om den der ferie. Mine forældre er begge fyldt 60 i år, og i stedet for en kæmpe fest, valgte de at invitere børn, svigerbørn og børnebørn på ferie. Og det har virkelig været skønt, og de små fætre og kusiner har nydt at lege en masse med hinanden. Lært hinanden at kende på en helt ny måde, da de nemlig ikke ses så tit. Prøv lige at se de tre kusiner gå hånd i hånd gennem den lille by, vi boede i. Det var simpelthen fantastisk at opleve dem komme tættere på hinanden og lege virkelig godt sammen.
sommerferie
Vi boede i en ganske lille kystby, men der var nu rigtig hyggeligt, på trods af, at de mest levede af turismen. Børnene var ude at ride flere gange, og Vega er opsat på at hun SKAL gå til ridning, for hun er jo “virkelig blevet god til at ride, mor”. Jeg blev også overtalt til de obligatoriske fletninger, som alle pigerne rendte rundt med dernede. Hun er så stolt af dem, og jeg kunne se, hvor pisse ondt det gjorde at få dem lavet, men hun lukkede bare øjnene og knugede sine små hænder uden at sige en lyd. “Jeg bed det i mig mor, og tænkte på noget helt andet”.
sommerferie

sommerferie
Folke trak Vega rundt på ponyen første gang, for han ville gerne spare op i stedet for at ride 😉 Desværre tænkte han ikke lige over, at han skulle se, hvor den gik, så han trak den ind under et træ, som var ret lavt, så Vega var ved at blive flået af hesten og endte med rifter i ansigtet. Shit de var begge dybt ulykkelige bagefter, men var trods alt klar til ny ridetur dagen efter. Vega insisterede endda på at få den største hest. Ja jeg får afløb for at fortælle vidt og bredt om mine børn i dag, men det er jo det fantastiske ved at være så intensivt sammen med dem – man kommer tæt på og bliver endnu mere opmærksom på hver deres personlighed, og jeg kan slet ikke få armene ned over det. Vi har nydt det hele og det har været skønt at være tæt sammen og væk fra hverdagen trummerum. Telefonen er blevet på værelset hver eneste dag, og den blev kun taget frem til godnatlæsning af nyheder og lidt Instagram.
sommerferie

 

   

8 kommentarer

  • De personlige! Til enhver til. Jeg elsker mode. Det ved du. Men jeg ER bare mest til blogs med personligt touch. Lækre billeder af familien.

    Det var så skønt at se dig i dag. Flere frokostlyndates fra nu af 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Tak for dit input, Signe. Og JA masser af lyndates lyder skønt! Altså ikke at jeg ikke vil se dig i længere tid 😉 Men det var en god måde at på presset en aftale ind på, når nu kalenderen er presset.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Shm

    Dejlit indlæg – og skønne unger!
    Jeg kan generelt lide alt ved din blog – men er særligt vild med det lidt mere personlige også:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Tusind tak 🙂 det er jeg virkelig glad for at høre! Knus til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • pia

    uhh, nogle dejlige billeder af nogle dejlige børn

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg elsker begge dele og er vildt begejstret over den personlige stil, som har stukket hovedet frem på bloggen på det seneste. Hvis børnemoden ikke lige vedkommer mig (for eksempel pigetøj), så kan jeg jo bare skippe det og vente på næste indlæg 🙂 Keep it up!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Årh tak Ditte. Det betyder meget, når det kommer fra dig. Og som du siger, så tænker jeg også, at man bare springer de indlæg over, som man ikke gider. Det gør jeg selv ved andre blogs, hvis indlægget ikke interesserer mig 🙂 Kram til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madsby legepark