Wheat favoritter AW14

Update på skolestart

skolestart
Uha, min graviditetshjerne/præ-ammehjerne/I ved hvad jeg mener kan ikke lige huske, hvor meget jeg har delt omkring skolestart. Men den var lidt svær. Måske var det mest mit indtryk, at det ikke gik så godt, og måske var F i virkeligheden bare fyldt op af indtryk, og derfor var det kun de knap så gode ting, han kunne huske efter vores 20 spørgsmål.

Men hold da op, hvor sker der meget på kort tid. Han stråler mere og mere for hver dag, der går. Han begynder at have styr på det elektroniske system i fritten, hvor han skal checke ind og ud på en tablet, hver gang han går på en ny stue eller ud at lege. Og så er han blevet helt vildt optaget af at lære både tal og bogstaver, og det er utroligt, hvor meget han allerede har rykket sig med hensyn til lydene på bogstaver. Han staver på livet løs og imponerer os altså konstant. Det er fedt!

Han er også begyndt at danne nye venskaber, og han taler ikke længere om, at han savner børnehaven og vil tilbage. Utroligt så hurtigt det hele kan vende. Jeg skal være bedre til at vente med at male fanden på væggen – det er virkelig en dum ting 😉

   

2 kommentarer

  • Hvor er det dejligt at høre! Og giver formentlig også dig et lettere mor-hjerte. Børn er så forunderlige på den vis. Nu har jeg jo fulgt godt med i Fs lidt svære skolestart qua at JoJos skolestart også var svær. Det er dejligt at opleve, at de så hurtigt bliver glade for det nye.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Tak 🙂 Og ja, det letter virkelig hjertet. Det eneste skår i glæden er en dreng, der kører på ham og sparker ham dagligt. Men jeg afventer og ser, om det går over og får lige fulgt op på det dagligt for at høre, om det er på tide jeg griber ind. Det er svært at finde en balance i, hvor meget man skal blande sig.

      Dejligt at det også går fint med JoJo 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Wheat favoritter AW14