Fine forårsnyheder på budget

Indkøring af Wilfredo i dagplejen

indkøring dagplejeHam den lille dejlige vilderbasse havde første dag hos sin private børnepasser i går. Den dejligste hjertevarme dame, som sammen med sin mand hygger om fire små børn og laver lækker varm, økologisk mad til dem og tager på ture.

Det er gået rigtig fint indtil med indkøringen indtil nu. Altså, der er jo også kun gået to dage. Men så langt så godt, ikke?

Det er Thomas, der står for indkøringen, og i går var han der sammen med mindstemanden i en lille times tid. I dag sagde Thomas farvel og gik. Og så var V der alene i halvanden times tid. Det gik bare fint, og det var først lige inden, Thomas kom tilbage, at han begyndte at lede efter sin far.

I morgen skal han prøve at sove der, hvis humøret er til det. Så kryds lige fingre for, at det fortsætter med at køre så fint. På tirsdag er Thomas’ barsel nemlig slut, og så betyder det hele dage hver dag.

Jeg har jo selv haft min egen lille indkøring – af mig selv, that is. Jeg er jo startet på nyt studiejob, og det er indtil videre gået rigtig godt, og jeg er blevet taget så godt imod!

Vega synes dog, det er lidt trist, at der ikke er tid til lige så meget hyggetid med sin familie om eftermiddagen, som der plejer. Og dét kan jeg virkelig godt forstå! Hun er vant til at jeg henter forholdsvis tidligt, men de sidste par dage er jeg kommet hjem for at gå direkte i gang med at lave mad, så vi kunne nå at spise og læse lektier inden kl. runder de 19-19.30 stykker, hvor de skal i seng. Jeg tror, vi alle kommer til at sætte meget meget stor pris på vores weekender og ikke mindst min lange sommerferie fra studiet 😉

Som hun sagde til Vilfred, da hun fandt ud af, at der ikke var tid til at lave noget sammen efter aftensmaden og læsning: “Vilfred, nu er det kun dig og mig der står sammen!”

Og lad mig lige slå fast, at vi altså stadig laver ting sammen med børnene. Fx hyggede vi os gevaldigt med at lave aftensmaden sammen i går, imens vi dansede til høj musik. Og i weekenden lavede vi smoothies, friskpresset juice og ansigtsmaling. Men forskellen i familietid fanger hun altså lynhurtigt!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fine forårsnyheder på budget