På ønskesedlen

Siden sidst {sommerferie}

legeplads stribDet er nu en uge siden vi kom hjem fra vores ferie i Strib. Vi brugte den sidste dag derovre på at gå tur til lystbådehavnen og Vilfred var vild med at se på Skibe.

Vi fandt den hyggeligste legeplads ned til vandet, hvor vi gjorde et lille stop, inden vi gik videre om til Fyret.ferie i stribferie i stribferie i stribferie i strib

Jeg satte slet ikke pris på den lille fine kystby, da jeg selv boede der, men nu elsker jeg at være tilbage og gå ture i området. Et lille sted i maven får jeg lyst til at købe et fint hus og bo i min barndomsby. Men tanken bliver hurtigt afløst af, hvor meget jeg ville savne vores hjem i København og det liv, vi har der. Det er en underlig splittet følelse.

Men heldigvis kan vi jo holde ferie der når vi har lyst, og det elsker både børnene og vi. Vi nød vores uge med hyggelige ture ved stranden, selvom vejret var ret gråt og koldt.ferie i stribferie i stribferie i stribferie i strib

Siden vi kom tilbage har vi jo endelig fået rigtig sommer og det var været så skønt og vi måtte simpelthen have noget vand omkring os for st vi kølet ned, så vi har både været på Vallensbæk Strand, som ligger få minutter fra kolonihaven, og så kastede vi os ud i at tage i friluftsbad.Friluftsbad Albertslund badesøen

Jeg havde hørt, at der lå flere i nærheden og valget faldt på Albertslund Badesø, hvor der er flere bassiner, vandrutsjebaner, vipper og hyggelig legeplads med hoppepude. Børnene elskede det, og følte at de var kommet sydpå. De kunne slet ikke få nok, og derfor har vi allerede været derude to gange i denne uge. Priserne er det samme som i svømmehallen, så det kan anbefales som en billig heldagsudflugt.

Vi tog madpakker med og købte så is derude.

De andre dage har vi hygget i haven, spist udenfor og hygget med rosé på terrassen i de sene timer. Og det har været rart. I dagstimerne har jeg haft alle tre børn alene, fordi T har renoveret på huset. Selvom det er hyggeligt, kan jeg godt mærke, at jeg trænger til en dag, hvor vi begge kunne være sammen med børnene. De har stort set været oppe til ved 22-tiden hver aften, så hvor jeg normalt ville lade op, har jeg ikke rigtig haft muligheden. Ovenstående er også grunden til, at jeg slet ikke har nået at få blogget. Jeg har ellers haft en masse små hverdagsfortællinger og fine billeder til jer, men jeg har simpelthen ikke haft computeren åben om aftenen, hvor jeg plejer at sidde med den.

De to store er jo “nemme”, men Vilfred har vist haft et tigerspring. Han har i hvert fald hængt på min hofte RIGTIG meget, og da Karmamilli nævnte på snap’en, at hendes Anna var i et tigerspring – Ja, så faldt ti-øren!

Men han er  jo så fandens sød og fuld af charme, at man hurtigt glemmer det hårde, når han så har sine glade øjeblikke. Fx når han plukker alle mine blomster 😉kolonihaveliv

I dag er vi tilbage i København fordi vi i morgen tidlig sender F på koloni i en hel uge. Så vi skulle lige hjem og pakke og se lejligheden.

Mon der overhovedet er nogen, som læser med i det her vejr? Eller er I alle ude at nyde det? Det kan jeg i hvert fald godt forstå, hvis I er. Jeg øjnede bare muligheden for en lille time bag skærmen fordi F er på legeaftale og lille Vilfred er med Thomas ude at handle. Men i virkeligheden burde jeg tage Vega med ned i gården og lade hende lege, mens jeg læser lidt i min bog.

Hyg jer, og nyd sommeren så længe det varer <3

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

På ønskesedlen