Den fineste perberkageby i Middelfart

Glædelig jul og lidt om vores planer for ferien

strib

Jeg sidder i mine forældres stue. Børnene er lige lagt i seng efter vi har set næstsidste afsnit af Tinkas juleeventyr. Vi kan næsten ikke vente til afslutningen i morgen! På tv’et kører en hestefilm, og jeg ville lige multitaske og skrive et blogindlæg imens.

Dagen i dag har været brugt på at få købt en sidste gave til Vilfred og på en frokostdate med min mand. 2. gang på en uge! Hvor vildt er det lige? Taget i betragtning, at det sidst vi var på date, var 2,5 år siden sidste date, så er det ret vildt med to på en uge!

I morgen skal vi traditionen tro mødes i Middelfart med vennerne kl. 11 og spise risengrød sammen et par timer. Det er en skøn måde at starte dagen på, og så er ventetiden lidt nemmere for børnene. Kl. 15 skal vi se den helt nye film med Bamse og Kylling. Dét glæder vi os til! Og så skal vi selvfølgelig se sidste afsnit af Tinka 🙂

Gaverne er allerede lagt under træet, som blev pyntet af Vega og hendes veninde tidligere i dag. Resten af juledagene er meget stille og rolige for vores vedkommende. D. 25. samles vi med en stor del af min familie til julefrokost, og ellers skal vi bare slappe af og se gode venner.

Til gengæld stikker det helt af nytårsaften, hvor vi skal hjem til hende her, som forstår at holde nogle fantastiske fester. Sidste års nytårsfest går i hver fald ikke i glemmebogen. I år er der en discolicious dresscode, og jeg har derfor måtte ud at finde en ny kjole. Der skal nemlig enten være guld, glimmer eller pailletter, og det må man sige, at denne kjole rammer ret godt! Til festen kommer både Nana og Louise og nogle andre søde mennesker, så det kan kun blive hyggeligt. Vi glæder os i hvert fald enormt meget – både børn og voksne!

Rigtig rigtig god jul til jer, der læser med. Jeg håber, I får en fortryllende aften med dem, I holder af <3

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den fineste perberkageby i Middelfart